GOFUS
Fællesskab, fede events og velgørenhed
Konceptet stammer fra Tyskland, hvor GOFUS (en sammentrækning af de tyske ord for golf og fodbold) i mere end tyve år har samlet gamle Bundesliga-legender og brugt deres status til at samle midler til gode formål.
Initiativet til en dansk afdeling blev taget af den legendariske tidligere landsholdsleder Simon Rasmussen og den erfarne erhvervsmand Michael Møller.
gofus og velgørenheden
Vision
Unge mennesker mistrives som aldrig før. Dette vil GOFUS ændre ved at samle penge ind til organisationer, der har fokus på unges trivsel gennem sport og bevægelse. Vores medlemmer ved om nogen, hvordan sport kan transformere et helt liv – og det skal vi give videre til den næste generation.
Mission
Gofus er tidligere landsholds- og superligaspilleres genskabte klubhus med et fedt fællesskab. Gennem GOFUS får spillerne igen græs under fødderne til golf- eller padel-events. Eventsene kan se ud på mange måder, men de har alle én kerneopgave tilfælles: De skal samle penge ind til udsatte unge.
Baggrund
I Tyskland har man etableret mere end 200 kunstgræsbaner med overskuddet fra GOFUS – samt støttet en række andre gode formål. GOFUS Danmark bærer stafetten videre fra dette fantastiske forbillede med et stærkt hold af tidligere spillere, der ønsker at bruge deres stjernestatus til velgørende formål.
Vær med!
Hjælp socialt udsatte unge gennem sport
Eksklusiv forening for tidligere landsholds- og superligaspillere
Til eventsene står spillerne for en portion god stemning, sund konkurrence og gode røverhistorier fra gamle dage, da GOFUS vil være spillernes genskabte klubhus med et fedt fællesskab. Kriteriet for at blive aktivt medlem af GOFUS er A-landskampe under DBU eller minimum 100 Superligakampe.
Lav et arrangement med GOFUS
Velgørenhed
Velgørenhed som grund-DNA
I GOFUS Danmark har tidligere top-spillere valgt at bruge sit gode navn og rygte til at hjælpe ungdommen gennem sporten. På listen over, hvem vi støtter, er blandt andre Julemærkehjemmet og Broen.
“Jeg har selv boet i Tyskland og ved, hvor stort GOFUS er dér og hvordan det er med til at gøre en forskel for rigtigt mange. Og der er også mange familier i Danmark, der har brug for hjælp – og det er noget, jeg sætter pris på at kunne være en del af.”
Daniel Jensen
Tidligere fodboldspiller og
bestyrelsesmedlem i GOFUS Danmark
“Jeg har været med i en del år i fodboldverdenen og har haft et godt liv i fodbolden – og så kan man godt give noget tilbage til den ungdom, som vi allesammen har brug for bærer fodbolden og andre sportsgrene videre”
Henrik “Store” Larsen
Tidligere fodboldspiller og
bestyrelsesmedlem i GOFUS