GOFUS Danmark har i dag modtaget en donation på 5.000 kr. fra Lasse Vibe, der har haft en lang og flot karriere. Lasse Vibe nåede 11 A-Landskampe, hvor han scorede et mål i Albanien. Målet sikrede Danmark uafgjort 1-1. Han har også spillet 4 kampe på det Olympiske hold.
Lasse Vibe har også haft en lang og flot klubkarriere, hvor han bl.a. spillede 84 kampe for Brentford FC og scorede 36 mål. Han har endvidere spillet for IFK Göteborg i to omgange og nåede også en halv sæson i Kina. I Danmark spillede han for FC Fyn, FC Vestsjælland, SønderjydskE og FC Midtjylland.
Lasse Vibe er også en af de mange “gamle landsholdspillere”, der spiller på Old Boys Landsholdet .
Lasse Vibe er i dag partner i “Imperium Family Office”, der koordinerer, guider og rådgiver firmaer og privatpersoner med udgangspunkt i mange års erfaring inden for investeringer, Real Estate, Private Equity og alternative investeringer.
Vi håber at endnu flere vil følge Lasse Vibe gode eksempel og støtte GOFUS Danmark med en donation.